Bredbånd

Alt du kan og skal vide om bredbånd og mobilt bredbånd

Man skal vende øjnene mod megabrands som Coca-Cola for at finde noget så universelt og tilgængeligt som internettet. Udover lidt hastighedsforskelle er vi alle, uanset nationalitet og synspunkter, dele af, og på, det samme internet. Du bruger det lige nu til at læse om bredbånd og mobilt bredbånd, mens andre i fjerne afkroge af denne verden måske spiller computerspil med hinanden, chatter eller downloader feriebilleder og videoklip. Det fascinerende ved internettet er ikke kun hvad vi kan bruge det til, men også hvor hurtigt og smidigt det udvikler sig. I denne artikel dykker vi ned i ADSL, altså almindeligt trådet bredbånd, og det nyeste af det nye – Mobilt bredbånd. Det bliver primært faktuelt, men læs blot videre – der er også anekdoter på menuen.

Først lidt historie – Det startede vist i Schweiz

Der har hersket tvivl om, hvorvidt internettet var og er en glimrende ide – Nok en af de bedste nogensinde. Det selvfølgelig udover selveste Microsofts kendte grundlægger Bill Gates’ udtalelse om, at internettet bare er en døgnflue. Sådan sagde han i 1995, samme år hvor selvsamme Microsoft revolutionerede personlige computeres brugerflade med Windows 95. Slut med at taste koder i en commando-konsol, i gang med mus og tastatur. Som så mange andre vedvarende og nyskabende ideer, udsprang internettet af militæret. Navnlig i USA var forsvaret op igennem 1960’erne ved at være godt etableret med omkring 10 supercomputere omkring i landet, men amerikanerne opdagede hurtigt at al den regnekraft er så godt som ligegyldig, hvis man ikke kan kommunikere med andre. Af det problem udsprang grundtanken om et globalt internet, et net som udelukkende baserer sig på interaktion mellem peers – enheder på samme niveau. Et net, man ikke kan slukke for, og som derfor også kan fungere, hvis nogle af de interagerende enheder går ned, for eksempel i tilfælde af krig.

Selvom amerikanerne med deres ARPANET har det med at tage en del af æren for det moderne internet, var det faktisk europæiske atomforskere i Schweiz, nærmere bestemt hos CERN, der lavede det første internet. Det gjorde de ved, som de første, at installere samme software på en række forskellige supercomputere, og dermed gøre det muligt for dem at tale sammen gennem kablede forbindelser. Siden da er meget sket.

Det kablede bredbånd (ADSL)

I starten af 1990’erne begyndte de første danske universiteter at koble sig på internettet. I løbet af et par år blev tanken om netbaseret kommunikation en realitet, især blandt unge studerende med adgang til universiteternes computere, og pludselig begyndte TDC, dengang TeleDanmark, at tilbyde helt almindelige danskere internet derhjemme. Mange af os husker de kradsende, hvinende og ikke mindst langsomme 56k-modemmer, som i al sin enkelthed udnyttede telefonnettet til at ’ringe op’, derfor dutdut-lydende, og udveksle data med andre computere og servere. Efter disse kom ISDN-modemmer uden mærkelige lyde, men med markant hurtigere hastigheder, og pludselig var ADSL en realitet. Det første rigtige bredbånd var født.

Læs mere: Bredbånd og historie.

Fakta om ADSL

- Den første internet-teknologi, der byggede på ideen om at fragte både telefoni og data via samme kabel.
- En særdeles fremtidssikret teknologi, der egentlig ikke har hastigheds- eller ydelsesmæssige begrænsninger.
- Den længstlevende bredbåndsteknologi. 10-års jubilæum lige straks.
- Egentlig slet ikke en bredbåndsteknologi, men nok nærmere en moderbetegnelse for teknologier som ADSL, ADSL2, ADSL2+ og VDSL.

ADSL, en del af DSL-familien, blev udviklet af belgiske teleforskere i 1989. Efterspørgslen efter et Video-On-Demand-alternativ til almindeligt kabel-TV fik forskerne til at udvikle en teknologi, der strengt taget kun begrænset af, hvor udviklet vores kabelteknologier er. Der er ingen teoretisk hastighedsbegrænsninger på ADSL, hvilket uden tvivl er blandt grundende til teknologiens lange levetid. Dog er ADSL typisk båret af kobberledninger, som vi ikke har haft succes med at nå højere hastigheder end omkring 40 mbps på.

A som i Asymmetric

Grundtanken i ADSL, hvor A’et altså står for Asymmetric, bunder i ideen om to kabler i internetstikket, der typisk vil have vidt forskellige hastighedsbegrænsninger:

Downloadkablet, hvis bredde angiver hvor hurtigt din computer kan hente data far internettet.

Uploadkablet, hvis bredde angiver hvor hurtigt du kan dele data med andre computere og servere.

Som du måske ved er downloadhastigheden og uploadhastigheden typisk forskellige på ADSL-linjer. Det skyldes at de såkaldte returkabler, dem der styrer upload-hastighederne, er forholdsvist uudviklede i det danske kabelnet. Det skyldes igen at husstandes og små virksomheders brug af internettet typisk baserer sig på download, hvorimod hjemmeside-servere udelukkende skal uploade data.

En teknologi i konstant udvikling

Siden TDC fik konkurrence på udbud af personlige ADSL-linjer i senhalvfemserne, har de frie bredbåndsudbydere haft to parametre at skrue på i deres markedsføring – Pris og hastighed. Da langt de fleste bredbåndsudbydere faktisk køber deres internet-linjer hos TDC, har hastigheden igennem hele ADSL’s udvikling været en stærk konkurrenceparameter. Kigger man på den statistiske udvikling i hastighed på ADSL-teknologien, vil man faktisk se at gennemsnitshastigheden pr. Krone fordobles omkring hvert andet år. Det er en udvikling der vil noget, og der er intet tegn på at det stopper lige foreløbig. Samme udvikling kender vi også fra resten af teleindustrien, især inden for mobiltelefoni. Er du interesseret i læse de seneste mobilnyheder, kan det gøres her.

Mobilt bredbånd – 00’ernes paradigmeskift

Trådløse hjemmenetværk har eksisteret i efterhånden mange år, men det var først i slutningen af nullerne at ideen om mobilt bredbånd overalt slog igennem. Siden midten af nullerne har det faktisk været muligt at gå på nettet med sin mobiltelefon over GPRS (telefonnettet), men grundet ekstremt høje priser har det været forbeholdt de få, helt hardcore netbrugere. I 2007/2008 blev det dog, grundet ny teknologi, muligt for teleselskaber og internetudbydere, at udbyde internet overalt ved hjælp af ganske almindelige telefon-simkort. Hvordan det kan lade sig gøre, kan du læse mere om senere i denne artikel. Nu til dags, har de nyeste mobiltelefoner, så som iPhone 5 fra Apple, naturligvis indbygget lynhurtigt 4G mobilt bredbånd. Det samme gør sig gælden med iPhone 4 og 4s, som du bør have et cover til, hvis du ikke ønsker den skal gå i tusinde stykker, første gang du taber den.

Læs mere: Mobilt bredbånd og mere information, her online.

Det universelle SIM-kort

Det moderne SIM-kort har været brugt i mobiltelefoner igennem flere årtier. Normalt stikkes det lille kort ind bag i mobiltelefonen for at identificere vores telefonnummer og abonnementsnummer hos teleselskaberne, men faktisk kan det lille kort også bruges til meget andet – blandt andet at gå på nettet.

Som beskrevet tidligere i denne artikel, har det teoretisk været muligt at gå på nettet ved hjælp af SIM-kortet i mange år. Det har dog længe været ekstremt dyrt, og derfor ikke særlig udbredt. I løbet af de seneste år har teknologien dog gjort det muligt at reducere dataprisen til en brøkdel af den oprindelige pris, og det er derfor blevet ganske udbredt at gå på nettet gennem mobiltelefonens 3G-modem.

Hvordan? En lynguide i 3 trin

1 – Gennem en mobiltelefon eller et USB-modem, der egentlig bare er en forsimplet mobiltelefon uden skærm og tastatur, kan man gå på nettet ved hjælp af det telefonnetværk, der har eksisteret i Danmark i over 20 år.

2 – Midlet til at gå på nettet er et SIM-kort, der er tilknyttet et telefon- eller dataabonnement hos et teleselskab eller en bredbåndsudbyder. Indtil for få år siden har det været ekstremt dyrt at gå på nettet via SIM-kortet, hvilket i mange år holdt teknologien gevaldigt tilbage.

3 – I løbet af de seneste år er det blevet muligt at sælge SIM-data til markant billigere priser end før. Derfor udbyder specialiserede selskaber nu ’data-abonnementer’ med mobilt bredbånd gennem ganske almindelige sim-kort. I virkeligheden er der tale om ganske almindelige taletidskort, blot med en billig pris på data i stedet for gratis sms og billig tale.

4G – Endnu en gamechanger

I slutningen af 2010 fik Telia mulighed for at udbyde LTE/4G mobilt bredbånd både i hjemmet, men også til din ipad 2. Denne nye mobile bredbåndstype adskiller sig fra den nuværende 3G, ved at være markant hurtigere og mere mobil. Flere eksperter spår at 4G over de næste år vil feje ADSL af banen, og gradvist gøre os internetbrugere mere og mere frie af ledninger, bokse og abonnementer.

Hurtig bredbånd i Danmark

I Danmark findes der en lang række udbydere af bredbånd, her i blandt TDC, Yousee, Telia, Fullrate, Oister, Skyline, Waoo og Dansk Net. Fælles for dem alle er at de er udbydere indenfor regulær bredbånd, det man også kalder ADSL. ADSL er det tættest man kommer på en fiberlinje når der tales bredbåndhastighed. Dog er der stadig langt de hastigheder man kan opnå igennem fiberbredbånd. ADSL har typisk en langt lavere upload hastighed end download hastighed, hvilket skyldes at det er upload hastigheden der koster bredbåndsudbyderne penge. Dette skyldes primært at når forbrugeren surfer på udenlandske sites, roamer de danske bredbåndsudbydere på de udenlandske linjer og her koster upload, men ikke download, derfor giver det god mening for de danske udbydere at holde hastigheden på upload nede, det er simpelthen mere rentabelt for dem.

Hvad gør en langsommere upload hastighed?

Det er ikke bare dans på roser, når man kører med lave upload hastigheder, det hæmmer nemlig den overall performance af bredbåndslinjen. Upload hastigheden bliver flaskehals og det er da også derfor at man som dansker ikke kan mærke nogen nævneværdig forskel ved at opgradere fra for eksempelvis 5 til 20 mbit. Ved en standard 20 mbit forbindelse, har man som ofte maksimalt kun 1 mbit til upload og det er upload hastigheden der afgøre hvor hurtigt du loader en hjemmeside, du sender også hele tiden data og nu hurtigere denne kan sendes, nu hurtigere kan du også modtage.

Bredbåndspriser – priser på bredbånd i Danmark

Prisniveauet for bredbåndsforbindelser i Danmark er høj sammenlignet med stort set alle andre skandinaviske lande, alligevel er vi godt med som Internetnation og var også den førende for kun få år siden. Heldigvis er priserne på vej ned og det skyldes ikke mindst at der nu er kommet fiberbredbånd til, det presser priserne på det almindelige bredbånd i bund, da fiberbredbånd kan fås til det samme som almindelig bredbånd koster. Det mener de færreste forbrugere er i orden, når fiberforbindelserne ofte er på helt op til 100/100 mbit.

Bedste tilbud på bredbånd

Hvor finder man det bedste tilbud på bredbånd? Det er der mange bud på, vi har sørget for at samle en masse relevante tilbud til dig som du kan se igennem her på siden. Vi har indsat dem i en let pristabel, med bredbånd priser, der gør det nemt for dig at overskue de forskellige priser og vilkår.

Leave a Reply

Your email is never published nor shared.

You may use these HTML tags and attributes:<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>